Parkinsonhold
Parkinson hold:
Parkinsontræning – målrettet bevægelse og fællesskab
Vores Parkinsonhold tilbyder målrettet træning med fokus på at styrke kroppens funktioner og fremme livskvaliteten i hverdagen. Timen starter med en grundig opvarmning og efterfølges af cirkeltræning med særligt udvalgte øvelser, der træner styrke, balance og koordination. Afslutningsvis er der mulighed for fri træning, hvor du kan arbejde videre ud fra dine egne behov og eventuelt dit personlige træningsprogram – alt sammen i trygge rammer og med faglig støtte.
Træningen tilpasses deltagernes niveau og varetages af fysioterapeuter med erfaring inden for neurologisk træning.
Ønsker du at deltage på vores Parkinson hold, vil dette være muligt med din vederlagsfri henvisning. Træningen foregår i Korup og du kan kontakte klinikken for at få yderligere information om dage og tidspunkter for holdene.