Graviditetsmassage
Graviditetsmassage
Hos FysioDanmark Odense tilbyder vi graviditetsmassage – altid tilpasset dine individuelle behov.
Vores professionelle massør har stor erfaring, og arbejder tæt sammen med klinikkens fysioterapeuter for at sikre en målrettet og tryg behandling.
Massage under graviditeten kan have en lindrende effekt på spændte muskler, hovedpine, stress og uro i kroppen, og mange oplever også bedre søvn og øget velvære efter behandlingen.
Vi tilbyder en skånsom og effektiv graviditetsmassage, der tager hensyn til kroppens fysiske forandringer i takt med graviditeten. Vi anvender specialpuder og lejrer dig behageligt, så du kan slappe helt af, mens vi arbejder med typiske graviditetsgener som lændesmerter, ømme hofter, spændinger i nakke og skuldre samt hævede ben og fødder.
Graviditetsmassage er ikke kun velvære – det er også en måde at støtte kroppen i en tid med stor forandring. Behandlingen kan gives fra andet trimester og frem, og vi tager altid hensyn til eventuelle graviditetsrelaterede forhold.
Hvis du som gravid har brug for en pause i hverdagen, står vi klar med professionel behandling i rolige og afslappende omgivelser.
